Vores millennials er godt på vej til at være den generation med den højeste uddannelsesrate. For mange virksomheder kan bekendtskabet med dette nye segment i arbejdsstyrken desværre vise sig at være en dyr omgang på rekrutteringsbudgettet. Ingen tidligere generationer har haft så stor jobrotation som netop denne.

Mange uddannelser er skruet sammen således, at der sker et retningsskifte i hvert semester. Dette indebærer et nyt fokus, nye undervisere og nyt indhold. Af samme årsag kan et helt år eller måske flere i samme job være vanskeligt at agere i for nyuddannede, som gerne vil indtage ny viden og afprøve ny muligheder.

For nogle er jobshopping ganske enkelt en måde at finde frem til netop det speciale, der interesserer dem mest. For andre er det muligheden for at få så mange forskellige arbejdsmæssige oplevelser som muligt.

Hvis man fx er uddannet inden for IT og computer science, er der måske et ønske om at afprøve forskellige programmeringssprog, digitale teknologier og platforme. Andre prioriterer en karriere som generalist højest for at undgå begrænsninger i karrieren ved at specialisere sig i en bestemt retning. Dette kræver regelmæssigt jobskifte således, at man tilegner sig en bredere faglighed og forskelligartede kompetencer.

Ny muligheder

Allerede tidligt i sidste århundrede begyndte virksomheder at arbejde med skiftende udviklingsprogrammer for prioriterede medarbejdere. Dette skete i erkendelse af, at nøglemedarbejderne i stigende grad forlod virksomhederne grundet ønsket om nye udfordringer. Medarbejderen fik dermed mulighed for at afprøve forskellige roller og få ny viden samtidig med, at virksomheden fastholdt en større del af de ansatte inden for organisationen.

Efterspørgslen på denne mulighed for opkvalificering er konstant stigende og bliver ikke mindre af at arbejdsstyrken er mere veluddannet end tidligere generationer. Alligevel kommer dette bag på mange virksomheder, som tilsyneladende ikke forstår deres medarbejderes iboende lyst til at indtage og omsætte ny viden i praksis.

Det er specielt denne type af virksomheder, der oplever store problemer med at fastholde deres medarbejdere. Specielt vidensvirksomheder med højtuddannede medarbejdere er nødt til at indrette deres arbejdsplads efter, at læringsønsket er livslangt for denne type af ansatte. Desuden viser alle undersøgelse at de virksomheder der prioriterer uddannelse for deres medarbejdere, klarer sig langt bedre end virksomheder, hvor efter- og videreuddannelse ikke står på prioriteringslisten.

Karriereløft gennem jobskifte

Det kommer nok ikke bag på mange, at det kun er de færreste, der får muligheden forfremmelse og på den måde løfte karrieren op på et nyt niveau. Udviklingen har vist, at ledere får flere og flere medarbejdere i reference. Dette skaber ikke alene grobund for dårligere og mere uvedkommende ledelse, men er også en direkte årsag til, at ambitiøse medarbejdere skifter til andre jobs, da det er den eneste måde, de kan realisere deres karrieredrømme på. Hvis flaskehalsen for et nyt trin på karrierestigen bliver for smal, er det meget nærliggende at søge nye udfordringer i en anden organisation.

Mange virksomheder har faste budgetrammer for, hvor meget fastansatte kan stige i løn inden for samme funktionsområde. Nyansatte derimod har meget lettere ved at forhandle sig ind på et attraktivt niveau i lønhierarkiet. Derfor er jobskifte ganske enkelt den nemmeste måde at få lønforhøjelse på. Hvis budgettet for lønstigninger i en virksomhed eksempelvis er 2% men konkurrenten er klar til at betale 10% mere, er valget nemt, hvis arbejdsopgaverne samtidig er attraktive.

Man skal dog altid overveje nøje, om det er værd at skifte job for at få en bedre løn. At skifte job kan være en krævende beslutning, som stiller store krav arbejdsindsats og omstillingsparathed det første år. Her skal man forholde sig til en ny organisation, nye arbejdsgange og måske en helt anden kultur.